|
Koordinationscenterets
Dagbog Maj 2003
Billeder fra travle Juni dage i Nørre Djurs
Dagen efter en lang pinse... I dag kom de fra Powerline for at hjælpe os videre med projektet. Vi fik løst problemet med DNS så der nu ikke skulle være flere problemer med sites der ikke kan hentes ol. Vi fik også lavet en løsning så man kan sende og hente mails igen. Alle på djursnettet skal fremover bruge smtp.djurs.net som udgang for mails. Også for TeleDanmark (minus djurs), Get2Net og andre udbydere. I nær fremtid kan man således også hente mails på sin egen konto på pop3.djurs.net. Vi nåede desværre IKKE at få etableret mailserveren så vi selv kan oprette konti og domæner - men måske på torsdag... Boevl.dk og Nr-Djurs.net blev ENDELIG frigivet af Struer.net - der er ikke mange roser til det firma fra min side, ikke alene har de forsøgt at forhindre at vi flyttede fra dem, men de har også den frækhed at tage sig betalt for at slippe os! Fy skamme... Det er ikke Robin Hood tankegang. Pinsen gik med at alle trak på hammelen i Gjerrild, Voldby, Veggerslev og såmænd endda i Rimsø. Det var ikke planen at vi skulle sætte mast i Rimsø endnu, men en lokal mekanikers mast blev taget ibrug for at dække lokalområdet. Godt gået allesammen, der blev virkeligt knoklet igennem... Selv præsterede jeg at være på besøg i Voldby fælleslager hvor Kim Carstensen fra Gjerrild tilsyneladende har tænkt sig at sikre min motionsplan. Det blev til 2 hårde ture op på første sal - der ligger i en 30-40 meters højde - under megen prusten og stønnen. Jeg lider heldigvis ikke af højdeskræk! En stor ros til alle der ydede en kæmpe indsats for at nå målet - 100 brugere på en pinse. Vi nåede det næsten! Byen Glesborg er oppe igen - der mangler "bare" et besøg hos alle med forbindelse så man kan nyde den superhurtige 10Mbit linie. I morgen starter en delegation på denne opgave, men frivillige er svært savnet - også her. Niels C. Sørensen
Grundlovsdag 2003
Samtidigt på 2 maskiner direkte på fiberen kørte jeg en download af 100MB: Andolf1: 104857600 bytes received in 178.77 secs (572.8 kB/s) 8,5Mb er ca. det vi skal forvente da der er en del overhead! Jeg elsker fart!!!! Kim og crew kæmper i Gjerrild/Voldby - det er flot initiativ, i morgen sender vi en flok ud med dem. Jeg planlægger stadig IP adresser oven i hovedet. Kl. 11-et-eller-andet ringede Ove at den var helt gal - alle i Glesborg var offline - DHCP kørte ikke... Men det gjorde det jo på de trådede PCer så hvorfor ikke på de trådløse??? Stefan kæmpede med sin test PC og pludselig var den der igen - for så at forsvinde lige så hurtigt. Michael (Powerline) og jeg blev enige om at det KUNNE være DHCP serverversionen den var gal med, så Henning og undertegnede for over en panikopgave med at hente en Debian "Woddy" Linux distribution til erstatning for "Dunken". Det var efter princippet med at erstatte noget fjernet med noget mage til - Andolf er jo netop "opdraget" med den rette Debian-Linux lære :-) Det kunne synes oplagt blot at placere Andolf på sin vante plads, men det ville være en voldsom retræte - Det er ikke fedt at alt er afhængig af bare én maskine. Eftermiddagen gik med at få hentet Debian på nettet - CD-brænderen skal skiftes ved lejlighed - 4 fejlbrændinger ved 4x speed er mere end mit system kan holde til. Kl 18:50 indfandt Mørke by sig så i førerbunkeren... dvs. der var mindst et dusin repræsentative borgere med lyst til at blive "net eksperter". Vi startede før tid (for at prøve noget nyt) og nåede igennem Jakobs og mine doceringer om hvordan man gebærder sig klogest når man bygger Pinochio net. Vi præsenterede vores seneste tiltag: IKEA pakke-løsningerne. Kort fortalt er der følgende pakker (se vedhæftede tegning): "Regional pakken" - det er den der inkluderer access til Indernettet og serverparken. Der findes derfor kun en af disse pakker - administreret af undertegnede med hård hånd :-) Pakkerne blev gennemdiskuteret og vi fik en god dialog ud af dette. Rosenholmerene drog hjem med en fornemmelse af at det nok skal klappe med deres 150 tilslutninger i Mørke næste weekend. Jeg nåede ikke helt at blive hæs men næsten. Fra ca 22:00 til midnat deltog jeg lidt i Mediegruppens møde hvor vi fandt sammen om en rituel besværgelse der for altid skal drive MicroBlöd ASP ud af vores net! HURRAAAAA!!!!! Vi vedtog også at det skal være muligt at oprette mailadresser - dels i egnsnettet (RosenholmS.net...) men også af formen "Moerke.Djurs.net". Vi foreslår simpelthen et par muligheder til brugerne - så må de selv vælge! Om få måneder åbner vi så for aliaseringen (supermand@moerke.djurs.net ol.) Kl. 01:00 skete det så - det vi har ventet på... Glesborg gik online på fiberen. Lars hentede knap 300MB på mindre end 8 minutter fra Tucows - rimeligt fedt! Andolf skal altså omdøbes..... Det er kotyme at man døber sine servere i "serier" der på en eller anden måde hænger sammen, på TC Electronic bruger vi "tunge gasser" (Ozon, Oxygen, Neon....) på AUC (Ålborg Uni) bruger man russiske bilmærker (Zil, Skoda...) Dialogen bragte følgende forslag frem: - Danske Statsministre - "Stauning", "Fogh", "Anker".... - Komikere: "Chaplin", "Gaucho".... - Danske DJ's: "Schumacher", "Leisner"... - Stjernetegn: "Taurus", "Gemini"... Andolf er Tyr! - Amerikanske bilmærker: "Ford", "Taunus", "Chevy".... Det er ikke nemt! kl. 01:30 kunne vi konstatere at noget virkede - så plejer det at være på tide at tage hjem. Niels C. Sørensen
- I Pindstrup blev der hængt beslag op til antenner i ca. 37 meters højde på deres 47m skorsten. Beslagene kan skydes ud så man kan komme "rundt om" skorstenen. Der er således plads til 6 antenner i skorstenen - jeg placerer foreløbigt 3! - Andolf holdt flyttedag - Den regionale server befinder sig nu direkte på fiberen og hedder: 62.199.150.34 - Det var ikke uden kamp! Lars og undertegnede svedte tran mens PowerLines Michael hersede rundt med os for at få alting til at klappe... Efter 1 1/2 time måtte vi opgive. En af årsagerne er at der er 0% mobildækning i kælderen på rådhuset. Det er derfor UMULIGT at ordne problemer pr. ordre - jeg løb op og ned af en trappe i en time. Til sidst opgav vi og Michael startede bilen. Jeg fumlede videre og Heureka! Fejlen var noget så latterligt som et dårligt netkabel! LAD DETTE VÆRE EN LÆRE!!! Michael blev stoppet - netop som han hældte penge i Korsør broautomaten... Han nød turen over broen i dejligt vejr, spiste en burger i Nyborg og kørte hjem igen... - Fiberen er nu skruet op... Jeg downloadede direkte op mod TDC's testserver med 575kB/sek - det er max. tilladt på testserveren - samtidigt hentede jeg med 375kB/sec via en "remote" link over trådløs - rimeligt imponerende! Hastigheder testes videre nu! - Der er en minutiøs plan for hvordan vi får 100 brugere online over pinsen - Kim Carstensen fører an og Gjerrild/Voldby angribes med alle mand! Det er faktisk realistisk. Niels Chr. Sørensen
|